Google design sprint til digital produktudvikling
Lær at forberede og gennemføre Google design sprints til udvikling af digitale produkter eller services
Del siden PrintArbejd med Google design sprint og ChatGPT som aktivt værktøj?
Google design sprint er et koncept, der stammer fra Google Ventures. Her har forskellige interne sprint-coaches faciliteret udviklingen af alt fra nye visioner, processer samt produkt- eller service koncepter siden 2010. Tilgangen er blevet meget udbredt i både private og offentligt virksomheder, eftersom den tilbyder nogle unikke værktøjer til at hjælpe et team med at bevæge sig fra en idé til et afprøvet løsningskoncept på kun få dage. Desuden kan metoden samtidig tilpasses den enkeltes situation f.eks.:
- Udrulning af nye teknologier (f.eks. generative AI – GPT)
- Særlige organisatoriske behov (f.eks. størrelse)
- Særlige udviklingsrammer (f.eks. Scrum og Waterfall)
Kurset Google design sprint er skræddersyet til dig, der arbejder med udvikling af digitale produkter og services og ønsker en hurtig og struktureret metode til udvikling af løsningskoncepter. Du vil blive klædt på til at forberede og gennemføre Google design sprints, tilpasning af et ”standard-sprint” samt brug af ChatGPT som værktøj i sprintet.
Modul 1:
- Gennemgang af Google design sprint-processen med fokus på digital produktudvikling
- Indsigt i både teorier og værktøjer gennem praktisk træning af design sprint
- Scoping samt formulering af udfordringer, som egner sig til design sprint processen samt udfordringer, der ikke egner sig
- Sammensætning og vurdering af det rette team til design sprints
- Digitale øvelser i specifikke kerneværktøjer der understøtter det gode design sprint
Modul 2:
- Gennemførelse af et design sprint med stop undervejs for at overføre erfaringer til egne produktudfordringer
- Anvendelse af ChatGPT som et aktivt værktøj i dine design sprints
- Udarbejdelse af sprint-guide og -plan for næste skridt i egen virksomhed
- Udarbejdelse af en plan for eget mini-sprint, der er hjemmeopgave inden modul 3.
Modul 3: (Online workshop ½-dag)
- Opsamling og refleksion på din hjemmeopgave og gennemførte mini-sprint
- Tilpasning af Google design sprint-processen til din virksomhed, herunder den seneste udvikling inden for design sprints (organisationer og udviklingsrammer, teknologier)
- Introduktion til virtuelle design sprints og -håndtering af deltagere i et virtuelt sprint-miljø
Udbytte
Dit udbytte
- Forståelse for hvordan du bedst gennemføre og videreformidle et design sprint i virksomheden
- Brugbar erfaring med de forskellige faser i et Google design sprint: Afklaring, ideskabelse, beslutning, Prototyping og test
- Indsigt i faciliteringen af sprintteamet, så du kan bringe det bedste frem i deltagerne
- Forholde dig konstruktivt og kritisk til hvem der bør involveres i et design sprint, hvornår og hvordan
- Strukturere design sprints til hel eller delvis online afvikling
- Anvende ChatGPT som et værktøj til at understøtte kreativitet og effektivitet i dit sprint
Din virksomheds udbytte
- Scope digitale sprint-udfordringer og på blot få dage finde og afprøve et konkret løsningskoncept
- Facilitere et design sprint, så I får et styrket sprintteam og dermed de bedste resultater ud af jeres sprints
- Tilpasse design sprints til jeres virksomhed og arbejdsprocesser
Brug Design Thinking til at lede succesfulde organisationsforandringer
Læs mere her
Hvem deltager?
Kurset er for dig, der ønsker en tilgang til, hvordan du hurtigt kan skabe både konkrete og kreative løsninger ved at bruge design sprint. Du er måske specialist, der er ved at udvikle et nyt produkt eller service, product owner der arbejder med digitale koncepter, product manager eller scrum master, forretningsudvikler, der skal sikre sig at et nyt koncept er tilpasset virksomhedens og kundens behov, eller projektleder, der vil støtte fremdriften i projektteamet.
Forudsætninger:
Alle deltagere bør have en profil på OpenAI og have tilkøbt ChatGPT plus (prisen er pt. 20$/måned).
Opret profil eller læs mere her: ChatGPT plus
Prisen dækker over:
- 2 kursusdage – kl. 9.00-16.00 (morgenmad fra kl. 8.30)
- ½-dags virtuel workshop
- 3-4 timers online/digital læring
- Forskelligt undervisningsmateriale: Online sprint-profilering, templates, cases og cheat-sheets
- Amberbox – fysiske værktøjskort og templates, der understøtter tilpasning af design-sprint
- ”Sprint – How To Solve Big Problems and Test New Ideas in Just Five Bays” – Bog af Jake Knapp
- Forplejning på de to kursusdage
- Kursusbevis
Praktisk gennemførsel
Kurset er fokuseret på workshops og består af case-baseret undervisning og “learning by doing”.
Kurset bliver opdelt i 3 moduler, hvor deltagerne kommer gennem en blanding af self-paced digital læring og workshops/træning.
Modul 1 (3-4 timers self-paced digital læring):
Ca. 3-4 timers self-paced digital læring – Du får en grundig introduktion til Google design sprint. Format video, digitale øvelser, samt en grundbog med en læsevejledning. Desuden skal du formulere en design sprint-udfordring, samt udarbejde en sprint-profil som anvendes på kursets modul 2.
Modul 2 (2 kursusdage):
Modul 2 forløber over to kursusdage i et workshopformat, hvor der bliver gået i dybden med både teori og værktøj, og design sprintet bliver trænet i praksis. Du bliver desuden introduceret til mere avancerede og nye værktøjer som f.eks. ChatGPT.
Hjemmearbejde:
Efter modul 2 skal du gennemføre et letvægts-sprint, som du har udarbejdet og formuleret før kurset og planlagt grundigt i løbet af modul 1. Samtidig skal du udfylde en sprint-profil, der vil blive brugt som grundlag for sammensætningen af sprint-teams på modul 2.
Modul 3 (½-dags virtuel):
Modulet gennemføres virtuelt via ZOOM, hvor der er opsamling og refleksion på hjemmeopgaven. Der arbejdes videre med tilpasning af design sprint og introduktion til virtuelle design sprints. Der tages udgangspunkt i Zoom og Miro som virtuelle arbejdsredskaber.
Undervisere
Ole Kjeldal Jensen
Ole Kjeldal Jensen er business designer og har en PhD i disruptiv innovation og design thinking fra DTU og Stanford University. Ole har som underviser og konsulent hjulpet mange forskellige organisationer internationalt til at mestre designsprint, design thinking samt innovationsledelse i løbet af mere end 12 år. Som partner i Ampersand Associates, rådgiver han om praktisk etablering af innovationsenheder, hvor han også både udvikler og leverer træning i design sprint, design thinking og strategisk design.
Ole har tidligere været forretningsdesigner fra DONG Energy’s Innovationscenter, assistant professor i design og innovation på DTU samt innovationskonsulent hos Teknologisk Institut.
Kurset udbydes i samarbejde med IDA
Vi har et tæt samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen i Danmark.
Når du tilmelder dig dette kursus, bliver din tilmelding varetaget af Mannaz, men selve kurset gennemføres af IDA.
Dit navn, e-mail og telefonnummer videregives til IDA. Kontaktoplysningerne bruges udelukkende i forbindelse med kurset.

Hvis du ønsker at komme på venteliste så udfyld felterne herunder. Vi kontakter dig hvis der kommer en ledig plads på kurset.