Lær at lede dig selv og andre gennem forandring
Hvad er forandringsledelse?
De fleste organisationer gennemfører regelmæssigt forandringer for at overleve og forblive konkurrencedygtige. Forandringsledelse er den disciplin, der forbereder og støtter enkeltpersoner samt organisationer til at vedtage og udnytte forandringer for at nå deres ønskede resultater.
Forandringer kan medføre modstand
Det er ikke let at få andre til at forandre sig. Der opstår ofte modstand i en forandringsproces. Det kræver derfor god forandringsledelse at sikre en produktiv psykologisk tryghed, hastighed i forandringsprocessen og det tilsigtede resultat.
Hvordan håndterer jeg forandringsmodstand?
Du skal finde ud af modstandens natur og årsag, som kommer fra de enkelte nøgleinteressenter; handler modstanden om manglende forståelse for forandringen? Er den følelsesmæssig betinget? Og/eller skyldes den personlig modstand? Derefter skal du tilpasse din kommunikation og samtale med de berørte interessenter for at dæmme op for modstanden.
Alt dette og meget mere kan du lære på vores kurser i forandringsledelse.
Hvilket kursus passer til mig?
Mannaz tilbyder flere forskellige kurser inden for forandringsledelse. Hvilket kursus, der giver bedst mening for dig, vil ofte afhænge af din og din virksomheds situation, og hvilken type forandring, I står overfor. Hvis du er i tvivl om, hvilket niveau eller kursus, der er mest relevant for dig, så kan du altid kontakte os for personlig rådgivning på 4517 6140.
Kurser i forandringsledelse
Forandringsledelse – fra modstand til følgeskab
Forandring og transformation er et grundvilkår, men er psykologisk svært for mange. Skab forretningsværdi ved at lede andre mere effektivt gennem forandringsprocesser.
Lederen som facilitator af innovation og forandring
Bliv bedre til at facilitere som leder. Få indsigt og træning i forskellige faciliteringsteknikker og -værktøjer, fx grafisk facilitering. Bliv bedre til at gribe ideer og øge engagementet.
Masterclass i Biasbevidst ledelse
Den biasbevidste leder ved, at det er lederens mindset, der skal trænes, så der kan opøves en adfærd, som gør diversitet til den virksomme ingrediens. Deltag på kurset, og lær at mestre den nye ledelsesstil, der gør op med fordomme, stereotyper og vanemønstre, så du kan opnå endnu større succes.
Adfærdsdesign og ledelse
På dette kursus får du en teoretisk og praktisk indføring i adfærdsdesign. Med udgangspunkt i virkelige cases får du konkrete teknikker til, hvordan du som leder kan påvirke dine medarbejderes adfærd.
Det regenerative lederskab
Ønsker du at styrke dit nærvær og skabe rum til refleksion? Som leder skal du være noget for dig selv for at have noget at give til dine medarbejdere. På dette kursus lærer du et nyt tankesæt, en ny måde at være leder på, og du få konkrete redskaber til at skabe tid til refleksion.
Designtænkning – skab innovative løsninger
Lær brugerdreven innovation med Design Thinking, som egner til at lave prototyper og processer. Mobilisér dit team omkring et fælles mål gennem aktiv inddragelse. Få redskaberne til at starte store forandringer i de små.
Find det rette kursus
Filtrér kurserHvorfor tage et kursus i forandringsledelse?
De fleste ledere i dag står over for forandring i samarbejde med medarbejderne. Ofte kan det være en krævende proces, der kan medføre modstand mod forandringer. Et kursus i forandringsledelse kan være med til at give dig de nødvendige værktøjer til at kunne håndtere forandringer på arbejdspladsen.
Du får redskaber til at kunne understøtte den organisatoriske udvikling, sådan at I som arbejdsplads kommer bedre fra A til B. Vores kurser i forandringsledelse er derfor for dig, der gerne vil lære at forstå de vigtigste discipliner inden for forandringsledelse samt blive bedre til at kommunikere forandringer til de ansatte.
Gode råd til forandringsledelse
Alle ledere står i dag i den situation, at de skal lave forandringer. Der bliver forventet af dem, at de kan skabe forandringer – fx forandringer i forhold til bæredygtighed, økonomi, tilpasning til markedet eller det at skabe endnu dygtigere elever.
Se videoen, og få vores konsulent Marianne Bruun Okholms bedste råd til ledere, som skal i gang med en forandringsproces.
