Salgspsykologi
Afkod din kunders psykologi og aktiver dit vigtigste salgsværktøj – dig selv
Del siden PrintFå adgang til psykologiske greb, der styrker dine kunderelationer og salgsresultater
Nøglen til succes i det personlige og relationelle salg ligger hos dig. I dine evner til at komme på bølgelængde med kunder og opbygge en tillidsfuld relation, der aktiverer kunders hjerte og hjerne. Det er her du afkoder, hvordan du bedst understøtter din kunde og skaber værdi.
Kunders beslutningsproces er mere emotionel end rationel. Tilliden opbygges fra det øjeblik, du træder ind ad døren og afhænger af din adfærd, fremtoning og kommunikation. Derfor er vigtigt, at du lykkes med at aktivere din personlige værktøjskasse i kundedialogen.
Gennem indsigt i adfærdspsykologi og nyeste hjerneforskning, får du adgang til psykologiske greb, der styrker dine kunderelationer og salgsresultater.
Udbytte
Dit udbytte
- Indsigt i de grundlæggende psykologiske motiver og mekanismer, der påvirker kundens beslutningsproces
- Værktøjer der træner dig i at afkode og forstå forskellige kundeprofiler
- Selvindsigt i egen adfærd og styrkerne i din personprofil
- Feedback så du kan tilpasse egen adfærd, og øge din succes overfor forskellige kunder
- Værktøjer til at navigere effektivt gennem alle trin i salgstrappen
- Nye greb til at styrke dine kunderelationer og salgsresultater
Din virksomheds udbytte
- Medarbejder, der kan styrke kunderelationer og salgsresultater gennem større indsigt i psykologien bag kundens adfærd og beslutningsproces
- Medarbejder, der tilpasser egen adfærd til forskellige kundeprofiler og situationer, og dermed står stærkere og med større gennemslagskraft i salgssituationer
- Medarbejder, der er bevidst om og reflekterer over egen adfærd og kommunikation i dialogen med interne og eksterne kunder
- Medarbejder, der har metoder og greb til at øge effektiviteten i de kunderettede salgsindsatser
Hvem deltager?
Kurset er relevant for alle som sælger produkter, idéer eller projekter til eksterne og interne kunder. Det er for dig, som ønsker at styrke relationerne til dine kunder og opnå større gennemslagskraft og udbytte af dine salgsindsatser. Du har lyst til at blive mere bevidst om din egen kommunikation og adfærd, og hvordan du kan aktivere din personlige værktøjskasse i dialogen med kunden.
På kurset arbejder du med:
- Psykologiske motiver, der påvirker kundens adfærd og beslutningsproces i det personlige salg
- Hvordan du appellerer til kundens instinktive, emotionelle og rationelle hjerne (gennem din adfærd og kommunikation)
- Kortlægning af din personlige adfærdsprofil og kommunikationsstil
- Hvordan du afkoder og matcher dine kunders behov og drivkræfter
- Hvordan du justerer din adfærd til forskellige kundetyper
- Adfærdsmæssige kompetencer der styrker dig i alle salgstrappens trin
- Konkrete kundecases, hvor du styrker kunderelationerne og dine salgsresultater
Er du bange for salg? Mange ansatte opfatter salg som en anmassende opgave, de skal tvinge sig selv til at udføre
Læs mere her
Praktisk gennemførelse
Undervisningen vil være en kombination af oplæg, øvelser i plenum og i mindre grupper, samt individuel refleksion.
Vi fokuserer på praksis frem for teori, og træner med udgangspunkt i situationer fra dit eget arbejdsliv, så du kan bruge din nye læring i din virkelighed. Vi arbejder med egne kundecases og kundetyper, som du ønsker at styrke din relation til.
Der vil være fokus på individuel feedback på din kommunikation og adfærd fra gruppen i et fortroligt og trygt rum.
Du og gruppen vil få størst udbytte af kurset, hvis du deltager aktivt og deler ud af egne erfaringer og perspektiver.
Prisen dækker over
Før kurset
- Profilanalyse (din adfærds- og kommunikationsstil)
- Refleksionsopgave
Under kurset:
- 2 kursusdage kl. 9.00-16.00
- Fuld forplejning under kursusdagene
- 1 underviser
- Materialer samt logbog til dine notater
- Individuel træning og feedback fra deltagere samt undervisere
Efter kurset:
- Kursusbevis
- Mulighed for tilkøb af coaching med kursuslederen
Konsulent
Malene Radoor Sørensen
Malene er uddannet Cand.Negot og har +20 års erfaring med at udvikle mennesker og organisationer inden for salg, ledelse og kommunikation. Hun har bl.a. erfaring som senior konsulent og underviser i et internationalt konsulenthus samt haft ansvar for udviklingen af den globale salgsstyrke i en stort international virksomhed. Hun har udviklet 100vis af medarbejdere inden for disciplinen salg på tværs af mange funktioner, virksomheder og brancher.
Malene er en engagerende og inspirerende underviser, der bruger sine praktiske erfaringer og sin teoretiske viden til at gøre undervisningen relevant ift. deltagernes situation og udfordringer. Hun fokuserer på den enkeltes behov og potentiale, og skaber et trygt læringsmiljø, hvor der også er plads til humor.
Hendes ambition er altid, at deltagerne får konkrete værktøjer og nye kompetencer, som umiddelbart kan implementeres og skabe værdi.
Vidste du...?
Interne kurser
Alle vores kurser kan holdes kun for din virksomhed – enten ude i virksomheden eller virtuelt. Der er god økonomi i interne kurser, og fælles læring skaber fællesskab. Kurset tilpasses jeres konkrete ønsker og behov.
Personlighedstest
Hos Mannaz tilbyder vi et hav af forskellige tests/målinger med feedbacksamtale, så du kan blive en endnu bedre version af dig selv. Du kan bl.a. vælge mellem MBTI®, Hogan, Lumina Spark, Mannaz 360° m.m.
Coaching
Hvis du ønsker at arbejde målrettet med din udvikling, kan du supplere dit kursus med coachingsamtaler. Coachingen er individuel, og vi har altid en coach med mange års erfaring inden for dit felt.
Engelsk er altid en mulighed
Mange af vores kurser har en version, der afholdes på engelsk. Hvis det ikke er tilfældet, kan vi altid lave en afholdelse på engelsk som internt kursus ude hos jer – fysisk eller virtuelt.
Hvad er en virksomheds største konkurrencemæssige fordel? Hvad er en organisations vigtigste aktiv?
Det er menneskene.
Vi leverer kurser og uddannelser samt konsulentydelser – altid med fokus på mennesker og deres samspil i organisationer.

Hvis du ønsker at komme på venteliste så udfyld felterne herunder. Vi kontakter dig hvis der kommer en ledig plads på kurset.