Det regenerative lederskab
Få indblik i principperne for regenerativ ledelse og cyklisk arbejdsdesign
3 anmeldelser Del siden PrintStyrk dit personlige regenerative lederskab
Regenerativ ledelse handler om hvordan vi bevidst og bæredygtigt kan arbejde ud fra de planetære grænser og erkendelsen af, at vi står i en systemisk krise. Vores planet er i knæ og samme tendenser ser vi i en voksende mental mistrivsel. De to udfordringer er forbundet og det kalder på nye måder at tænke lederskab på.
Den grundlæggende tanke bag det regenerative lederskab er, at du som leder skal skabe mere værdi, end du tager. Det handler om at genskabe og revitalisere de levende systemer og skabe de mest optimale vilkår for trivsel, vækst og restituering. Regenerativt lederskab tager udgangspunkt i naturens principper; at skabe balance, nærvær og sikre de bedste betingelser for liv hos os selv, medarbejderne, organisationen og den omgivende verden. En regenerativ leder ser organisationen, som et levende økosystem, hvor trivsel, motivation, empati og arbejdsglæde er centrale pejlemærker. Et regenerativt tankesæt integrerer forståelsen for naturens logikker i alt lige fra ledelse af medarbejdere, arbejdsdesign, forretningsudvikling, strategiimplementering, økonomistyring, strategiske partnerskaber mm.
På kurset arbejder med regenerative ledelsesprincipper, systemisk organisationstænkning, cyklisk arbejdsdesign, cirkulære arbejdsformer med inspiration fra naturen, cases, meditation, deep listening og nærværs-træning.
Du får dybdegående viden, konkrete værktøjer, metoder og praksisnære øvelser i at integrere de regenerative principper i dit eget arbejdsliv, så du kan skabe en arbejdsplads med større trivsel for dig, dine medarbejdere og omverdenen.
Bliv klogere på hvad regenerativ betyder – læs videre her
Udbytte
Dit udbytte
- Styrk din evne til at lede regenerativt og systemisk med inspiration fra naturens intelligens
- Lær at sammenkoble de ydre datadrevet krav, afrapporteringer og certificeringer med den indre bæredygtighed
- Forstå hvordan du bedst understøtter ro, mod, bevidsthed og styrket relationer i din virksomhed
- Styrk nærværet i en foranderlig verden præget af kriser
- Øg den mentale trivsel på din arbejdsplads
- Få konkrete praksisnære redskaber til at igangsætte regenerative tiltag
Din virksomheds udbytte
- Forståelse for regenerativ ledelse, og hvordan principperne implementeres i praksis
- Indsigt i hvad et cyklisk arbejdsdesign – herunder restitution og regenerering – betyder for medarbejderes trivsel, motivation og organisationens innovationskraft
- Indsigt i regenerativ ledelse i praksis
- Indsigt i centrale teorier og begreber om regenerativ ledelse ud fra et samfundsmæssigt, økonomisk, diversitets- og organisatorisk perspektiv.
Hvem deltager på kurset?
Kurset er for ledere på alle niveauer i organisationen, som ønsker indsigt og inspiration til nye måder at lede og arbejde på. Du får udbytte af kurset uanset niveau og antallet af medarbejdere i direkte reference.
Du skal være parat til at udforske dig selv og styrke din indsigt i egne værdier og reaktionsmønstre, og hvad de har af betydning for din lederrolle, trivsel, nærvær og balance.
På kurset arbejder du med:
- Regenerative ledelsesprincipper
- Systemisk organisationstænkning
- Cyklisk arbejdsdesign
- Cirkulære arbejds- og mødeformer med inspiration fra naturen
- Samskabelse, diversitet og inklusion som fremtids driver
- Konkrete metoder og værktøjer som er direkte implementerbare
- Cases fra førende virksomheder og thought leaders
- Meditation, deep listening og nærværstræning
I denne artikel får du indblik i, hvorfor selvindsigt som leder er en essentiel kompetence, hvis du ønsker at skabe resultater i en foranderlig verden.
Læs artiklen
Prisen dækker over
Før kurset
- Adgang til artikler i Harvard Business Review og Mandag Morgen
Under kurset
- 2 kursusdage
- Fuld forplejning
- Bog: Laura Storm & Giles Hutchins: Regenerativ Ledelse – DNA’et i fremtidens livsgivende organisationer og samfund
- 1 underviser
- Kursusmateriale
Efter kurset
- Kursusbevis
- Netværk
- Mulighed for tilkøb af individuel rådgivning og sparring
Praktisk gennemførelse
Undervisningen foregår i et trygt, lærende og refleksivt miljø med fokus på den enkelte deltager. Du vil opleve en blanding af teoretiske oplæg, træning, dialog, stilhed og refleksion.
I tæt samspil mellem teori, erfaring og konkrete øvelser bliver du klogere på de regenerative ledelsesprincipper.
Hvem underviser i regenerativt lederskab
Tanya Lindkvist
Har arbejdet professionelt med kunst og kultur, organisationsudvikling og ledelse i de seneste 15 år – dels på en række danske museer og senest som programchef i Dansk Arkitektur Center. Har erfaring fra kulturbranchen, erhvervsdrivende fonde og samarbejde med private virksomheder, kommuner og stat. Driver i dag sin egen kursus- og rådgivningsvirksomhed , hvor hun bl.a. underviser ledere og ledergrupper i regenerativ ledelse, cyklisk arbejdsdesign, organisationsudvikling, kulturledelse og bæredygtig omstilling.
Foredragsholder og moderator til en række emner indenfor regenerativ ledelse, cyklisk arbejdsdesign, kunst, arkitektur og bæredygtighed. Sidder i flere faglige tillidshverv og er aktivt bestyrelsesmedlem på Fabrikken for Kunst og Design. Er medstifter og initiativtager til foreningen Regenerative Stemmer.
Har udgivet en række publikationer om bl.a. Regenerativ ledelse, kunst, arkitektur, kulturens rolle i samfundet, kulturformidling, didaktik samt børn og unge med særligt fokus på at stimulere til engagement og læring gennem aktiv deltagelse og inddragelse af menneskets egne ressourcer.
Har en bachelor i Filosofi og er Cand. Mag i Moderne Kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet. Er derudover certificeret Naturterapeut og yoga instruktør.
FAQ om regenerativ ledelse
Hvad betyder regenerativ
Regenerativ betyder at genopbygge, og det dækker over arbejdet med livets og naturens logik som omdrejningspunkt. Naturen består af levende og selvorganiserende systemer, der hele tiden regenererer i forhold til de fire årstider. Der er en tid for vækst og en tid for dvale. Denne cykliske tilgang overfører vi til arbejdet med menneskelige ressourcer i organisationer og måden, vores arbejdsliv ser ud på. Vi anskuer virksomheder som sensitive økosystemer, der skal plejes og næres, med en tid for idegenerering og en tid til implementering. En tid for eksperimenter og en tid for refleksion.
Alle fremherskende tendenser i forhold til god ledelse viser tydeligt, at der i dag er brug for ledere, som skaber mere liv og energi, end de tager. Der er brug for holistiske ledere, der i højere grad kan se organisationer som levende organismer i et økosystem frem for organisationer præget af tunge hierarkier, klassisk silotænkning og mekanisk styring. Der er brug for ledere, der formår at få medarbejdere til at blomstre i stadigt skiftende organisationsmiljøer.
Desværre ser vi organisationer, hvor flere og flere medarbejdere bliver stressede og udbrændte, og forskningen tyder på, at antallet er hastigt voksende på internationalt plan – men der er et opbrud i gang, hvor nye typer af organisationsformer ser dagens lys, hvor medarbejdere gør op med den klassiske måde at arbejde på, og hvor ledere får en mere faciliterende rolle, end de har haft tidligere. Derfor er der også brug for at træne nye kompetencer og færdigheder blandt ledere.
Netop disse kompetencer udvikler du på dette kursus om regenerativ ledelse.
Hvad er regenerativ ledelse
Regenerativ ledelse er en ledelsesform, der fokuserer på at skabe positiv og vedvarende forandring i organisationer og fællesskaber ved at opbygge regenerative systemer. Disse systemer er designet til at regenerere og vitalisere de naturlige, sociale og økonomiske systemer, de opererer i, i stedet for at udnytte eller forringer dem.
Regenerativ ledelse søger at skabe en kultur med samarbejde, innovation og løbende læring og at opmuntre udviklingen af regenerative praksisser og systemer. Denne tilgang understreger vigtigheden af at overveje de langsigtede konsekvenser af vores handlinger på mennesker og planeten og tage en holistisk, systemtænkende tilgang til problemløsning og beslutningstagning.
Nogle af de vigtigste principper for regenerativ ledelse inkluderer:
- Fokusere på langsigtede, holistiske løsninger frem for kortsigtede gevinster
- Bygge stærke, inkluderende fællesskaber og fremme samarbejde
- Udvikle regenerative praksisser og systemer, der understøtter sundhed og modstandsdygtighed i naturlige og sociale systemer
- Tage en systemtænkende tilgang til problemløsning og beslutningstagning
- Opfordre til løbende læring og innovation
Regenerativ ledelse anvendes ofte i forskellige sammenhænge, herunder erhvervslivet, uddannelsesverdenen og fællesskabsudvikling. Det er en relativt ny tilgang, men den har fået stigende opmærksomhed de senere år som en måde at tackle komplekse udfordringer og skabe mere bæredygtige og retfærdige resultater.
Vidste du...?
Interne kurser
Alle vores kurser kan holdes kun for din virksomhed – enten ude i virksomheden eller virtuelt. Der er god økonomi i interne kurser, og fælles læring skaber fællesskab. Kurset tilpasses jeres konkrete ønsker og behov.
Personlighedstest
Hos Mannaz tilbyder vi et hav af forskellige tests/målinger med feedbacksamtale, så du kan blive en endnu bedre version af dig selv. Du kan bl.a. vælge mellem MBTI®, Hogan, Lumina Spark, Mannaz 360° m.m.
Coaching
Hvis du ønsker at arbejde målrettet med din udvikling, kan du supplere dit kursus med coachingsamtaler. Coachingen er individuel, og vi har altid en coach med mange års erfaring inden for dit felt.
Engelsk er altid en mulighed
Mange af vores kurser har en version, der afholdes på engelsk. Hvis det ikke er tilfældet, kan vi altid lave en afholdelse på engelsk som internt kursus ude hos jer – fysisk eller virtuelt.
Hvad er en virksomheds største konkurrencemæssige fordel? Hvad er en organisations vigtigste aktiv?
Det er menneskene.
Vi leverer kurser og uddannelser samt konsulentydelser – altid med fokus på mennesker og deres samspil i organisationer.

Hvis du ønsker at komme på venteliste så udfyld felterne herunder. Vi kontakter dig hvis der kommer en ledig plads på kurset.