Projekter fejler altid i den offentlige sektor – fup eller fakta

Med Amanda-projektet som forbillede har hele den offentlige sektor nu fået prædikatet, at projektledelsen er for dårlig.

Med baggrund i Amanda-projektets dårlige resultat har Teknologirådet med Erik Bonnerup i spidsen foretaget en undersøgelse af fem store offentlige IT projekter. Konklusionen her er klar, og diagnosen kan deles op på h.h.v. dårlig projektledelse og manglende organisatorisk opbakning.

Ledelsen:

• Ledelsen har ikke været klar over opgavens omfang
• Manglende forandringsparathed fra organisationen
• Projektet har været underprioriteret
• Udbudsregler og kontraktformer forældede

Projektledelsen:

• Mangel på klar målsætning

En fjer bliver til fem høns

Ud fra ovenstående punkter kan man selv konkludere, om det er projektledelsen der er for dårlig i den offentlige sektor eller problemet findes på det organisatoriske og strategiske plan. Det forhindrer desværre ikke folk i at drage sine egne konklusioner. I daglig omtale hedder det sig nu, at grunden til at mange projekter fejler inden for den offentlige sektor, skyldes mangel på klar målformulering og generel dårlig projektledelse!

Projektledelse – en strategisk beslutning

I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (E&S) har man for flere år siden erkendt at projektledelse er den bedste og eneste måde at drive udviklingsarbejde på i en offentlige styrelse. Den professionelle projektorganisation blev indført for at skabe en attraktiv ramme for medarbejderne, hvor de kan få stort ansvarunder styrede former. Projektlederne får ansvar for budget, fremdrift og målopnåelse. Det er indbygget i den enkeltes resultatkontrakt. Det giver til gengæld top- og linieledelsen plads til at koncentrere sig om den overordnede kurs, strategi og sammensætning af projekter.

Dårlige projekter bliver synlige

Hele den strategiske beslutning om at ændre retning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blev taget i 1997. I 1999 foretog PA Consulting en undersøgelse blandt ca. 100 virksomheder fordelt på den offentlige og private sektor. E&S blev benchmarket mod undersøgelsen og her kom det tydeligt frem at til trods for den målrettede indsats ligger de som gennemsnittet.

Figur 1: Succesrate i forhold til overholdelse af budget, tidsfrist og målsætninger målt på alle små projekter Ifølge Projektchef Christina Sejr Pedersen, Erhverv og Selskabsstyrelsen, skyldes det, at undersøgelsen blev lavet på et tidspunkt, hvor mange af værktøjerne var på plads, men man stadig havde gang i en række ældre projekter med nedarvede forsinkelser og budgetoverskridelse. Billedet i dag vil klart være bedre. Hun udtaler samtidig, at man som ledelse skal gøre sig klart, at en mere professionel projektorganisation også gør “dårlige” projekter mere synlige. Det hører med til at få overblikket. Det skal dog helst medføre, at man begynder at lære af sine fejl, fordi man systematisk opsamler erfaring, som bruges i udvikling af styring, værktøjer og uddannelse.

Hold ud – belønningen er nær

Til trods for politiske intriger, interne magtkampe og pludselige retningsskift er det vigtigt at holde ud, for der er ingen tvivl om, at projektledelse i den offentlige sektor er måden at drive forretning på. Den bedste måde at forbedre sin organisation på, er ved at uddanne sine medarbejdere. Jo mere de ved om projektledelse, des større er succesraten. Den devise har Erhverv og Selskabsstyrelsen taget til sig, og som det ses nedenfor i figuren “Holdninger til projektkultur”, ligger de langt over landsgennemsnittet hvad angår projektledertræning.

Figur 2: Holdninger til Projektkultur

Sådan kommer du videre

Har du kommentarer til forfatteren eller artiklen, er du velkommen til at sende en mail.