Sådan sikrede forhandlingsteknik bedre aftaler

19. September 2018 - Af Julie Ring-Hansen Holt, journalist Del siden

Forhandling foregår hele tiden og alle steder, og med kendskab til forhandlingsteknik har Executive Assistant og HR/Recruitment Manager Felicia Céline Olsen opnået langt bedre resultater i sine daglige forhandlinger til gavn for hele JUC. Læs med nedenfor.

Felicia Céline Olsens hverdag er fuld af forhandlinger, når hun som personlig assistent for direktøren i kursusvirksomheden JUC blandt andet er ansvarlig for medarbejderrabatter, indkøb til kontoret og firmafester.

”At forhandle er noget, vi gør alle vegne, om det så handler om økonomi eller personlig udvikling. Så mange af de aspekter, der er i forhandlingsteknik – såsom at opnå den optimale aftale, kende modparten og have afstemt forventninger – kender jeg fra min hverdag,” siger hun.

Efter et kursus i forhandlingsteknik er hun blevet bevidst om forhandlingens væsen.

”Det er svært at forhandle, hvis der ikke er noget i det for den anden. Så nu tænker jeg mere over, hvordan jeg afkoder, hvad der er vigtigt for den anden person. Ofte sidder man i en situation, hvor personen på den anden side af bordet er i en klemme, så det gælder om at finde ud af, hvordan man sørger for at få vedkommende ud af klemmen.”

”Samtidigt er det vigtigt at bevare den gode relation, selvom man ikke kan mødes i forhandlingen, for man ved ikke, hvornår man mødes igen,” siger assistenten.

Jo mere, man sætter sig ind i den andens situation, des bedre resultat kan man opnå.

Grøn forhandler

Som 26-årig og nyuddannet følte Felicia Céline Olsen sig ”grøn” på forhandlingsområdet. Men med en værktøjskasse i bagagen er det ikke længere så grænseoverskridende at gå ind i en forhandling, hvor eksempelvis prisen er fastlagt på forhånd.

”Vi vil jo alle sammen gerne have mest muligt ud af vores penge, uanset om vi køber en ny bil eller materialer til virksomheden. Så man lærer at mødes, hvor den optimale aftale er,” siger hun.

Nogle gange er det svært at definere, hvad den optimale aftale er, og det kan kræve meget research eller dialog. ”Jo mere, man sætter sig ind i den andens situation, des bedre resultat kan man opnå.”

Felicia Céline Olsen er naturligt interesseret i de psykologiske aspekter, der er i forhandling og generelt i arbejdslivet, og det var navnligt det aspekt, der tiltrak hende ved at lære forhandlingsteknik.

”Det handler om at kende mennesker, og at vide, hvordan mennesker agerer. Måske i højere grad, end hvordan man får mere ud af forhandlingen selv,” forklarer hun.
”Hvis man ikke tager det personlige aspekt alvorligt, lykkes man ikke med forhandling. Så løber man hurtigt panden mod en mur.”

Det påvirker både mine kolleger og firmaet, at jeg tør gå ind i en forhandling om samarbejde eller rabat.

Til gavn for JUC

For Felicia Céline Olsen er dette starten på en lang rejse, hvor hun stadig kun står på de nederste trin af trappen.

”Men for firmaet har det allerede betydet, at jeg har fået forhandlet en kaffemaskine hjem til en ordentlig pris, vi har fået forhandlet gode medarbejderrabatter hjem, og jeg har også lige arrangeret en stor firmafest, hvor jeg har forhandlet alt fra lokaler til mad og drikkevarer og pynt. Så det påvirker både mine kolleger og firmaet, at jeg tør gå ind i en forhandling om samarbejde eller rabat,” siger hun.

”Lige nu er vi nede i de små detaljer om materielle og økonomiske goder, men når jeg når op ad stigen i forhandling, er jeg sikker på, det kan betyde langt mere.”

Det næste, der kræver Felicia Céline Olsens nye forhandlingskundskaber, er kunst på væggene, et par firmafester og en aftale om vinduespudsning. Så der er mange mindre projekter, hun får brugt sin forhandlingsteknik af på i den nærmeste fremtid: ”Det er mange små projekter, som betyder meget for det store hele i sidste ende,” siger hun afslutningsvist.

Ledelse

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Bliv bedre til at kommunikere overbevisende og personligt med gennemslagskraft, så du opnår følgeskab og skaber øget motivation.

dag 0
Læs mere
Kommunikation

Kommunikation og dialog

Bliver du ofte frustreret over, at andre misforstår, hvad du siger? Lær at styre og påvirke din kommunikation, så du taler på samme kanal som dine modtagere. Fokus er bl.a. ind på adfærd, kropssprog og følelser.

2 dage 11.999 DKK
Læs mere
Forhandling og salg

Forhandlingsteknik 1 – værktøjer, teori og træning

Du opnår bedst dine forhandlingsmål ved at skabe en oplevelse af succes hos både dig og din modpart. Det får du teknikker, værktøjer, teori og træning i på dette kursus.

dag 0
Læs mere
Forhandling og salg

Forhandlingsteknik 2 – forhandlingspsykologi og udbytteoptimering

Optimér dine forhandlingsresultater - deltag på kurset, som bl.a. sætter fokus på dine egne og andres motivationsfaktorer, handlemønstre, kommunikation og kulturel indflydelse.

2 dage 0
Læs mere

Om Felicia Céline Olsen

Felicia Céline Olsen er Executive Assistant for direktøren i JUC, der er en kursusvirksomhed målrettet til advokater, jurister, revisorer, ejendomsmæglere og en lang række af professionelle fagfolk. Derudover har hun ansvaret for HR og rekruttering. Felicia Céline Olsen er uddannet markedsføringsøkonom fra Copenhagen Business Academy med en bachelor i International Sales & Marketing.