I fremtiden kommer vi ikke uden om Risk Management

11. August 2017 - Del siden

Verdensbilledet kunne have set anderledes ud, hvis IT Factory havde brugt Risk Management. Og der er bestemt også andre trængte virksomheder, som ville ønske, at de havde fokuseret på håndtering af risici, dengang de havde muligheden. Dengang før finanskrisen. For chefkonsulent Leif Godsk er der ingen tvivl om, at krisen vil betyde et reelt gennembrud for Risk Management. Interview af Chefkonsulent Leif Godsk Der er faktisk ikke noget nyt i Risk Management. Faget har efterhånden været fast pensum på handelshøjskoler og projektlederkurser i mange år. Der har bare aldrig været fokuseret særlig meget på emnet før nu, hvor krisen banker på døren. Chefkonsulent Leif Godsk har i ti år undervist i Risk Management i forbindelse med uddannelse af projektledere, og han mener, at en større udbredelse af Risk Management er en af de få gode ting, som krisen kan medføre. ”De seneste mange års opgang har gjort det svært for os at tage den sorte hat på og gå i såkaldt ”destruction mode”, når vi vurderer nye muligheder. Bare tanken om et worst case scenario ødelagde ligesom den hurrabølge, vi var på, og det er rigtig ærgerligt, for i min verden går innovation og nytænkning hånd i hånd med risikohåndtering.”

Rettidig omhu

Leif Godsk mener, at vores manglende vilje til at bruge Risk Management skyldes, at disciplinen fejlagtigt opfattes som noget negativt, som noget begrænsede. ”Risk Management er i virkeligheden at være proaktiv og at arbejde med nye muligheder på en analyserende måde, som øger sandsynligheden for succes betydeligt. Det er selvfølgelig positivt at være innovativ, men i processen må man altså også turde tænke på, hvad der kan gå galt, og hvad man vil gøre, hvis det sker. Det er vel det, som Hr. Møller i årevis har kaldt rettidig omhu.”

Farvel til lineær fremskrivning

Efter at virksomhederne i årevis har brugt lineær fremskrivning som den fremherskende metode, når det gjaldt vurdering af alternativer, må den tankegang nu siges at have udspillet sin betydelige rolle som ”krystalkugle”. Leif Godsk: ”Det er slut med at kunne vurdere fremtiden udelukkende på baggrund af fortiden. Den tid, vi befinder os i nu, er meget usikker og foranderlig, og det er ualmindeligt svært at spå om fremtiden. Tankegangen om, at der find en rigtig kurs for virksomheden, har fået et ordentligt skud for boven. I fremtiden kommer virksomhederne til at arbejde med flere forskellige fremtidsscenarier, og her bliver virksomhederne nødt til at bruge Risk Management som middel til at træffe det bedste valg i situationen. Innovation og nytænkning er nogle af Danmarks vigtigste råstoffer, og når man bevæger sig ud på tynd is, så må faldgruberne på bordet – så man vælger den sikreste rute.”

Forankring i ledelsen

Danskere skatteydere kunne have sparet millioner, hvis DR’s bestyrelse seriøst havde brugt Risk Management i forbindelse med opførelsen af det nye koncerthus. Det vurderer Leif Godsk i alle fald. ”Man kan udarbejde verdens bedste risikoanalyse, men hvis ledelsen lukker øjnene for de nødvendige forebyggende eller helbredende handlinger, er den ikke det papir værd, den er skrevet på. Risk Management skal være forankret i ledelsen og desuden gennemsyre hele virksomheden, så alle bidrager til at bringe de risici for dagens lys, som kan udgøre en trussel for virksomheden.” En af de måder, man kan forankre risikohåndtering i en virksomhed på, er ifølge Leif Godsk ved at anerkende de medarbejdere, som påpeger risici. ”Det er oftest ansatte med hænderne nede i materien, som først opdager, hvis et projekt er ved at køre ud over rampen, og det er derfor til virksomhedens fordel, hvis ”early warnings” bliver påskønnet – også selvom det er virksomhedens prestigeprojekt, der halter.”

Ingen skudsikker vest

En risikoanalyse laves ikke kun en gang. Det er derimod en løbende proces. Leif Godsk uddyber: ”Risk Management er noget en virksomhed bør arbejde med som en kontinuerlig proces, da verden hele tiden er i forandring. Derfor skal virksomhedsledere også tænke på hvilken form for beredskab, man har brug for, såfremt der opstår huller i vejen. Har vi de nødvendige kompetencer og de nødvendige værktøjer i huset? En robust planlægning og risikoanalyser er ikke en skudsikker vest, og derfor skal man som virksomhedsleder være i stand til at vurdere, hvad der skal til for at skifte kurs. Det er sådan set ikke anderledes end, hvis man som privat person køber et hus. Her er det vel også fornuftigt at tænke på, hvad man kan gøre, hvis man eksempelvis mister sit arbejde.”

Sådan kommer du videre

Har du kommentarer til artiklen eller forfatteren er du velkommen til at sende en mail.

Projektledelse

Projektledelse 1 - Lær om overblik, indhold og metode

Få en helhedsforståelse af projektarbejdsformen og grundlæggende værktøjskasse til effektive projekter. Du får bl.a. styr på interessentanalyse, målformulering og planlægning, så du bliver en værdsat projektleder. Mulighed for IPMA® certificering.

3 dage 16.999 DKK
Læs mere
Projektledelse

PRINCE2 Agile® Practitioner

Skab endnu stærkere PRINCE2®-projekter ved at udvide din PRINCE2®-værktøjskasse med agile metoder – hvad enten din virksomhed har valgt at arbejde agilt eller ej.

dag 0
Læs mere
Projektledelse

Mannaz Projektlederuddannelse

Få en helhedsforståelse af projektledelse og en solid værktøjskasse med redskaber til at planlægge, lede og styre dine projekter. Lær at motivere, kom i dybden med din ledelsesadfærd og bliv klædt på til at levere resultater i projekter på alle niveauer. Mulighed for IPMA® certificering. Du sparer penge ved at købe hele uddannelsen som én pakke.

12 dage 54.999 DKK
Læs mere

Om Leif Godsk

Leif Godsk er Chefkonsulent i Mannaz med mere end 25 års erfaring som projektleder og IT chef. Hans professionelle erfaring stammer fra bank- og forsikringsbranchen, hvor han var ansvarlig for store strategiske projekter. Han har arbejdet i Mannaz i mere end 10 år, hvor han har hjulpet mange forskellige organisationer med at forbedre deres projektledelseskompetencer. Leif er både PMI og PRINCE2® certificeret og har et godt kendskab til IPMA. Han er en yderst erfaren underviser, og har leveret en lang række succesfulde udviklingsprogrammer til både danske og internationale organisationer.