Leading SAFe® 6.0
Få rammeværket til at arbejde effektivt med agil skalering
5 anmeldelser Del siden PrintBliv klædt på til at arbejde effektivt med SAFe®
I en verden i hastig forandring finder agile principper indpas i flere og flere virksomheder. SAFe® eller Scaled Agile Framework er et anerkendt rammeværk for lean-agile produktudvikling i organisationer, hvor flere teams arbejder ud fra en fælles kadence.
På kurset Leading SAFe® lærer du at lede agile transformationer i din organisation. Du får en grundig introduktion til SAFe®-rammeværket og bliver klædt på til at arbejde effektivt med agil skalering. SAFe 6.0 er den nyeste version med visse ændringer i forhold til SAFe 5.1.
Med udgangspunkt i SAFe®-rammeværket lærer du at skalere den agile praksis fra teamet til programmet og på tværs af hele organisationen. Så du på den måde er i stand til at levere hurtigere og bedre resultater.
På kurset arbejder du med:
- Hvordan lean-agile-udvikling adskiller sig fra mere traditionelle projektmetoder
- Hvordan SAFe giver et fælles rammeværk for hele organisationen. Lige fra porteføljestyring, via programstyring til eksekvering med flere agile teams
- Hvordan du organiserer værdistrømme (alle aktiviteter og trin som indgår i kundeløsningen) i ”Agile Release Trains” også kaldet ART– og leverer værdi, som samtidig giver tilfredse kunder
- Hvordan flere teams arbejder sammen i et Agile Release Train (ART) om at løse en fælles og tværgående opgave – med fokus på planlægning og flow på flere niveauer
- Hvordan du bliver den drivende kraft i at arbejde agilt i større, skalerede programmer
Hvem deltager?
Kurset Leading SAFe® er for dig, der gerne vil have en introduktion til Scaled Agile Framework, SAFe®.
Du har en rolle som forandringsagent eller leder og skal implementere eller drive en agil transformation.
Det kan også være du arbejder med agile programmer eller porteføljer som følge af din rolle som Scrum Master, Product Owner, Product Manager, eller som projektleder. Eller du er en del af et PMO.
Er du leder i en forretningsenhed eller en IT-organisation, der arbejder med innovation, er kurset også relevant for dig.
Udbytte
Dit udbytte
- Bidrag til at skalere agil udvikling i din organisation
- Forstå SAFe® rammeværket og den optimale anvendelse heraf i organisationen
- Skab overblik over dine porteføljer, og de afledte agile udviklingsinitiativer
- Navigér uden om de mest almindelige faldgruber i agil skalering
- Tilpas et framework til din organisations kontekst
- Understøt en lean-agile-transformation i virksomheden
Praktisk gennemførsel
Kursusform
Leading SAFe® 6.0 er et todages kursus med forplejning i form af frokost på kursusstedet.
Kurset kører over to sammenhængende dage i tidsrummet fra 9 – 17.
Certificering: SAFe 5 Agilist Exam
SAFe Exam skal tages inden for 30 dage efter den sidste kursusdag. Kurset indeholder ét forsøg for certificering. Efterfølgende forsøg kan erhverves hos Scaled Agile.
Prøven er på engelsk og uden hjælpemidler. Den foregår online med multiple choice spørgsmål. Prøven bliver gjort tilgængelig gennem SAFe Community Platform. På den sidste kursusdag modtager du et login til denne platform.
Som forberedelse til prøven skal du først bestå en testprøve. Testprøven minder om den endelige prøve, og kan tages fortløbende indtil den er bestået. Dette som en indikation på, at den endelige prøve kan bestås.
Både testen og den endelig prøve har 45 spørgsmål, som skal besvares på 90 minutter.
Undervisere
På kurset underviser en af disse konsulenter
Finn Leander
Finn Leander er Agile Transformation Coach, CSP og SAFe Consultant, SPC. Finn har mere end 15 års erfaring med Lean-Agile transformationer fra større virksomheder inden for den finansielle sektor, herunder Danske Bank, Realkredit Danmark, Danica Pension, Fokus Bank (Norge), Northern Bank (Nordirland), National Irish Bank (Irland), Sampo Bank (Finland) og Östgöta Enskilda Bank (Sverige).
Foruden de nævnte lande har Finn også faciliteret agile workshops i Litauen og distribuerede team i Indien, dertil med indenrigs agile forløb i Topdanmark, Aarhus U, Jyske Bank og Nordea. Han har over 10 års erfaring som Agile Transformation Coach & Trainer, herunder med Scrum, Kanban samt Enterprise Business Agility’ og i de seneste år med LeSS og SAFe.
Thommas Grauballe Ottsen
Thommas Grauballe Ottsen er akkrediteret træner i Scrum, PRINCE2® og Scaled Agile Framework (SAFe®), samt certificeret i Professional Agile Ledership (PAL I) samt IPMA B senior-projektleder og SAFe® Program Consultant.
Thommas har over 20 års erfaring med ledelse og projektledelse inden for både traditionelle og agile metoder. Han har arbejdet med produktudvikling, produktionsmodning og procesoptimering samt med organisatoriske forandringer i forhold til både fysiske produkter og softwareudvikling.
Prisen inkluderer
Før kurset
- Forberedelsesmateriale, herunder artikler og videoer
- Information om hvordan du forbereder dig til eksamen før kurset
- Nærmere information om SAFe®Agilist-certificering
Under kurset
- Kurset er en blanding af teori og praksisnære øvelser i SAFe-rammeværket version 6.0
- På kurset kommer du til at indgå som aktiv aktør i mange praktiske øvelser
Efter kurset
- Kursusbevis
- Adgang til præsentationer fra kurset, kursusmateriale og posters
- Vejledning til den endelige SAFe-certificering
Læs om den agile arbejdsmetode, og hvordan den kan give store gevinster
SE MERE HER
Lad mig ringe dig op for personlig rådgivning.
Hvad er SAFe?
Er SAFe det rigtige for din virksomhed
SAFe bidrager til:
- Bedre agilitet, også i større organisationer
- Produktiviteten accelereres
- Kortere time-to-market
- Bedre kvaliteten
- Mere involvering af medarbejdere og interessenter
SAFe kan tilpasses organisationens behov og situation. Det kan understøtte mindre virksomheder med 50-100 ansatte, og kan skaleres til store og komplekse organisationer med flere tusinde ansatte.
Vidste du...?
Interne kurser
Alle vores kurser kan holdes kun for din virksomhed – enten ude i virksomheden eller virtuelt. Der er god økonomi i interne kurser, og fælles læring skaber fællesskab. Kurset tilpasses jeres konkrete ønsker og behov.
Personlighedstest
Hos Mannaz tilbyder vi et hav af forskellige tests/målinger med feedbacksamtale, så du kan blive en endnu bedre version af dig selv. Du kan bl.a. vælge mellem MBTI®, Hogan, Lumina Spark, Mannaz 360° m.m.
Coaching
Hvis du ønsker at arbejde målrettet med din udvikling, kan du supplere dit kursus med coachingsamtaler. Coachingen er individuel, og vi har altid en coach med mange års erfaring inden for dit felt.
Engelsk er altid en mulighed
Mange af vores kurser har en version, der afholdes på engelsk. Hvis det ikke er tilfældet, kan vi altid lave en afholdelse på engelsk som internt kursus ude hos jer – fysisk eller virtuelt.
Hvad er en virksomheds største konkurrencemæssige fordel? Hvad er en organisations vigtigste aktiv?
Det er menneskene.
Vi leverer kurser og uddannelser samt konsulentydelser – altid med fokus på mennesker og deres samspil i organisationer.

PRINCE2® and PRINCE2 Agile® are registered trade marks of AXELOS Limited, used under permission of AXELOS Limited. The Swirl logo™ is a trade mark of AXELOS Limited, used under permission of AXELOS Limited. All rights reserved.
Hvis du ønsker at komme på venteliste så udfyld felterne herunder. Vi kontakter dig hvis der kommer en ledig plads på kurset.