Mannaz styrker sin indsats inden for diversitet og inkluderende ledelse

1. maj 2021 - Del siden

Med CEO, Marianne Egelund Siig, ved roret har Mannaz markeret sig inden for diversitet og inklusion. Nu styrkes konsulent- og undervisningsvirksomheden yderligere med ansættelsen af Christina Lundsgaard Ottsen.

Christina Lundsgaard Ottsen er psykolog og med en ph.d. i tværkulturel diversitet har hun opnået dyb viden om de psykologiske mekanismer bag kognitive bias. Samlet har hun erfaring fra ti års forskning ved Qatar Universitet og Aarhus Universitet samt fire år som ledelseskonsulent. Nu bliver hun en del af Mannaz’ stærke internationale team inden for diversitet og inklusion, som med Head of International Consulting, Stuart Turnbull, og i særdeleshed CEO, Marianne Egelund Siig, i spidsen er i færd med at sætte nye standarder på området.

En forstærkning af det internationale team

Om den stærke rekruttering udtaler CEO, Marianne Egelund Siig:

”Diversitets- og inklusionsagendaen har naturligt nok været længere fremme i internationale virksomheder, og med Christinas baggrund har vi fundet en stærk profil, der kan bidrage med værdifuld viden, erfaring og indsigt til den rejse, vi er på for at hjælpe både danske og internationale virksomheder med at sikre ligestilling, diversitet og inklusion.”

Hun fortsætter: ”For Mannaz handler det i sidste ende om at gøre en forskel. Om at skabe organisationer og kulturer, hvor alle talenter kommer i spil, og alle stemmer bliver hørt. Hvor der er højt til loftet og plads til alle. Fordi det skaber bedre trivsel – og på alle bundlinjer er den bedste strategi. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med Christina og fortsat gøre en forskel på D&I agendaen for Mannaz´ kunder.

Diversitet handler også om at styrke beslutningskompetencen

Sammen med resten af Mannaz’ team kommer Christina Lundsgaard Ottsen til at rådgive om bl.a. diversitet og inkluderende ledelse.

”Diversitet handler om, hvordan man sammensætter det stærkest mulige team med forskellige kompetencer og indgangsvinkler for at understøtte bedre beslutninger. Heldigvis oplever jeg, at ledere verden over begynder at få øjnene op for det store potentiale, der gemmer sig i diversitet” uddyber hun.

Christina Lundsgaard Ottsen tilføjer: ”Diversitet er et felt, jeg brænder for, og jeg glæder mig til denne helt unikke mulighed for at sætte min viden om inkluderende ledelse, kognitive bias og kulturel diversitet i spil sammen med et stærkt team i Mannaz.”

Christina Lundsgaard Ottsen er i færd med at færdiggøre en bog om bias-bevidst ledelse, som hun har skrevet i samarbejde med professor fra CBS, Sara Louise Muhr. Den udkommer på Djøf Forlag til efteråret.

Christina Lundsgaard Ottsen bliver en del af Mannaz’ internationale team fra 1. maj.

HR

HR’s rolle i arbejdet med ligestilling, diversitet og inklusion

Få viden, værktøjer og træning i at skabe et inkluderende arbejdsmiljø, hvilket bidrager til øget bundlinje, bedre trivsel og innovation. På kurset lærer du at kunne bruge diversitet og inklusion som drivkraft for medarbejdertilfredshed, bedre organisering og resultater.

dag 0
Læs mere

Om Christina Lundsgaard Ottsen

Christina er uddannet kognitiv psykolog med en ph.d. i tværkulturel diversitet. Som forsker undersøgte hun diversitet i Skandinavien og Mellemøsten og blev senere ekspert i inkluderende ledelse med fokus på de psykologiske mekanismer bag kognitiv bias. Hun faciliterer beslutningsprocesser og bæredygtig udvikling i organisationer gennem øget kulturel bevidsthed omkring samarbejde. Under udstationering i Mellemøsten fra 2008-2010 observerede hun tværkulturelle teams i byggebranchen. Det blev tydeligt, at inklusion af forskellige perspektiver var afgørende for værdiskabelse​. Siden 2008 har hun arbejdet strategisk med diversitet og inkluderende ledelse for at hæve kvaliteten af ​​beslutningsprocesser og styrke bæredygtig udvikling.